Referat fra AaLUGs generalforsamling tirsdag d. 21. maj 2002 Følgende personer var tilstede under generalforsamlingen: Claus Glavind Mads Toftum Kasper Hald Jim Heller Damgaard Jens Rohde Knud Jørgensen Michael Hejlskov Jacobsen Frederik Dannemare Tony H. Reinkvist Frank Dabelstein Kasper Kamp Simonsen Henrik Brix Andersen 01. Valg af dirigent og referent Tony H. Reinkvist vælges som dirigent. Henrik Brix Andersen vælges som referent. Tony H. Reinkvist starter med at konstatere at generalforsamlingen er lovligt indkaldt. 02. Bestyrelsens beretning for det forløbne år Afgående formand Claus Glavind berettede om et svingende aktivitetsniveau i det forløbne år. AaLUG har haft en del større arrangementer i samarbejde med PROSA. Hyggemøderne har været for nedadgående; de skal op at køre igen. I efteråret var der indkaldt til ekstraordinær generalforsamling, hvor der blev vedtaget en række vedtægtsændringer. 03. Forelæggelse af regnskab for det forløbende år til godkendelse Kasserer Just Thorning var fraværende, og kunne derfor ikke fremlægge regnskabet til godkendelse. Det blev enstemmigt vedtaget at indkalde til en ekstraordinær generalforsamling til forelæggelse og godkendelse af regnskab. Generalforsamlingen gennemføres uden fremlæggelse af regnsskab. 04. Fastsættelse af kontingent Det blev enstemmigt vedtaget at fortsætte uden kontingent. Der blev stillet spørgsmål om hvorfor AaLUG ikke modtager tilskud fra det offentlige. Det blev enstemmigt vedtaget at bestyrelsen skal undersøge mulighederne for dette. 05. Behandling af indkomne forslag Der var modtaget et forslag fra Henrik Brix Andersen omkring fremtidige lokaler. Det blev enstemmigt vedtaget at bestyrelsen skal undersøge mulighederne for lån af lokaler i Forskerparken, hos PROSA, på Universitet, Ingeniørhøjskolen m.m. Bestyrelsen tager afgørelse omkring valg af fremtidige lokaler. 06. Valg af formand Claus Glavind genopstiller ikke som formand. Eneste kandidat til posten er Kasper Kamp Simonsen, der enstemmigt bliver valgt. 07. Valg af 3 bestyrelsesmedlemmer Just Thorning, Bjarke Johannesen og Kasper Hald genopstiller ikke. Eneste kandidat til posterne er Henrik Brix Andersen, der enstemmigt bliver valgt. Mads Toftum stiller forslag, om at bestyrelsen fremover reduceres til 5 personer. Dette forslag kommer til afstemning på den ekstraordinære generalforsamling. Her vælges de resterende medlemmer til bestyrelsen også. 08. Valg af 2 suppleanter til bestyrelsen Michael Jacobsen og Knud Sørensen genopstiller ikke. Der er ingen kandidater til posterne, så valget udskydes til den ekstraordinære generalforsamling. 09. Valg af revisor og revisorsuppleant Frank Dabelstein genopstiller som revisor, og bliver enstemmigt valgt til at fortsætte på posten. Claus Glavind stiller op som revisorsuppleant, og bliver enstemmigt valgt. 10. Eventuelt Intet under eventuelt. $Id: gf-20020521-referat.txt 119 2006-06-17 12:30:00Z brix $